Lækker overgang

Gennem min naturlige og vitale hudpleje ønsker jeg, at kvinder i overgangsalderen, omfavner forandringene med høj kvalitet, nydelsesfuld hudpleje og rutiner, der er målrettet og tilpasset deres individuelle og specielle behov.  

 

Hvor er det skønt at møde dig!

Mit navn er Dianne. 

Jeg er holistisk kosmetolog, naturlig hudpleje-formulator og grundlægger af Laboluxe, og lige så langt jeg kan huske tilbage, har jeg været en ’skincare-lover-girl’.

Gennem de sidste 20 år har jeg hjulpet mine kunder med deres hud-udfordringer gennem holistiske krops- og ansigtsbehandlinger og har været forhandler af en lang række brands inden for naturlig hudpleje. 

THE MAJOR FLUX

I 2010 stod jeg i fuldt flor i begyndelsen af mine 40’ere, indtil en dag – efter en hektisk december måned hvor jeg lukkede min butik for at holde jul – og ‘styrtede sammen’, fuldstændig udbrændt. Jeg følte et massivt pres indefra, jeg havde voldsom hjertebanken og panikanfald – noget jeg aldrig tidligere havde oplevet.

Mit blodtryk var skyhøjt, og det markerede begyndelsen på en periode med fysiske og mentale kampe. Det føltes som at stå midt på slagmarken og tage tæsk fra alle sider. I lang tid. Så lægerne stak mig diagnosen stress.  

På dét tidspunkt havde jeg absolut intet begreb om, at jeg stod på tærsklen til min perimenopause – en periode der sidenhen skulle komme til at vare i mange år frem. Og at jeg nu skulle kæmpe med angst, smerter i kroppen, migræne, ekstrem sensitivitet, hedeture og en masse andre mærkelige symptomer.  

Min hud blussede helt vildt op, blev rød, tør, kløede og gjorde ondt; den blev glansløs og så træt ud efter endeløse søvnløse nætter. Det var intet iblandt de hudplejeprodukter, jeg havde adgang til, der kunne lindre, berolige, friske op og støtte.  

Jeg var desperat for at finde ud af, hvad der var galt med mig. Og hvorfor produkterne, jeg brugte, ikke kunne løse mine hudproblemer. Jeg prøvede at finde ordentlig hjælp til at lindre mine symptomer. Og jeg ville virkelig gerne forstå, hvordan jeg skulle tackle disse åbenlyst mere komplekse udfordringer med min hud, der opstod pga. af starten af overgangsalderen. 

Og mens jeg var på sygeorlov, begyndte jeg at studere, hvordan man formulerer hudpleje. Jeg lavede research, lærte en masse og sugede viden til mig. Jeg eksperimenterede (igen) i mit køkken: med urter, blomstervand, butters og olier; og min ’skincare-lover-girl’s gamle barndomsdrøm begyndte stille og roligt at blive til virkelighed.  

Jeg har aldrig været i tvivl om naturens ingrediensers enorme effekt på vores hud og helbred. Men nu skulle jeg lære at bruge dem i harmoniske formler. Jeg ønskede af hele mit hjerte at overføre min viden til produkter, som mine kunder kunne drage nytte og fordel af.

De balms og cremer, som jeg udviklede, bragte min hud i balance, og jeg spurgte en håndfuld af mine kunder – smukke kvinder i overgang – om de ville prøve dem og give mig feedback. De var så vilde med resultaterne, at de ønskede at købe produkterne og opfordrede mig til at fortsætte på ’hudpleje-missionen’, jeg havde taget hul på.  

Så jeg blev udvikler af naturlig hudpleje og satte Laboluxe serien i verden. 

LUKSUS TIL FORANDRINGERNES ALDER

Laboluxe serien blev skabt til kvinder, der gennemgår forandringer i hud, krop, sjæl og sind pga. hormonelle udsving og de uundgåelige konsekvenser, der er et resultat af disse forandringer.  

Gennem min naturlige og vitale hudpleje ønsker jeg, at kvinder i overgangsalderen omfavner forandringene med høj kvalitet, nydelsesfuld hudpleje og rutiner, der er målrettet og tilpasset deres individuelle og mere specifikke behov.  

Jeg ønsker med mine eksklusive, håndlavede produkter at forkæle din hud og sanser med fantastiske teksturer og naturlige dufte.  

Jeg formulerer og håndlaver produkterne i mit lab-studio i København. De er fulde af nøje udvalgte, økologiske og skånsomt udvundet botaniske ingredienser. Til kontrast for de gennemsnitlige, konventionelle anti-age skønheds-produkter er min hudpleje frisk, håndlavet, ren, vital og højt koncentreret lækerhed til huden. Produkterne er perfekte ’multitaskere’, der løser flere problemer på samme tid. De kan mikses og afstemmes for at skabe en hudplejerutine, der passer perfekt til din huds behov.

FORDI DU ER SOM INGEN ANDRE

Din unikke hud og kropskemi kan til tider kræve en mere individuel tilgang. Og jeg kan hjælpe dig med at løse denne udfordring, der kendetegner din helt egen ’overgangsrejse’, ved at skræddersy produkter til netop dig. Jeg laver også ’made-to-order’ specialiteter, samt sæsonbestemte favoritter. Jeg gør det bl.a. for at mindske spild og helt unødvendigt overforbrug af kosmetiske produkter.  

Jeg er så begejstret over, at mine fantastiske kunder har været og er så stor og aktiv en del af udviklings-processen og af Laboluxes historie. Vi lærer, forandrer og tilpasser os sammen. Vi udvikler os og giver hinanden styrke.  

Det er en kæmpe fornøjelse for mig at invitere dig til at slutte dig til dette fællesskab af fantastiske kvinder i overgang, der re-definerer egen skønhed og sætter nye standarter for hudplejen til os over de 40.  

Med masser af kærlighed, 

Dianne